Ambition

Ambitionen med Hjuler.Design

about meKan du huske dengang hvor ting var holdbare? Dengang hvor kvalitet kom først og ikke sidst?

Jeg synes, at alt for mange ting i dag er noget skrammel.

Jeg stræber efter kvalitet, æstetik, enkelthed og funktionalitet. Og jeg er overbevist om, at det er langt bedre for både dig, mig og kommende generationer, end at alt skal være billigt.

Jeg håber, at du finder noget, der appellerer til dig – og at det vil holde længere end det meste.

Træ er miljøvenligt. Det har stort set altid været her, og der er masser af det. I hvert fald, hvis vi passer på vores skove. Det er naturligt nedbrydeligt, og så opsamler træ i øvrigt CO2.

Det er let at vedligeholde mine produkter. For du skal ikke gøre andet end at holde dem væk fra overdreven varme og kulde. Husk på, at træ er et levende materiale, og derfor konstant ændrer sig en smule. Så udseendet vil variere og forandre sig.


2% til klima- og miljø – Opkøb af urørt dansk skov

Hvert år fra 2020, når jeg har gjort omsætningen op, så køber jeg skovbeviser for 2% af årets omsætning hos den danske naturfond. På den måde støtter du med dit køb både klimaet og miljøet, da Den Danske Naturfond sikrer, at donationen går 100% ubeskåret til opkøb og udlægning af mere urørt skov i Danmark. Køber du en amagerhylde hos Hjuler.Design, så opkøbes ca. 3 kvadratmeter skov i Danmark. Køber du en knage svarer det til 1-2 kvadratmeter.

Alt egetræ er fra danske og europæiske skove og købt af danske forhandlere, fx Hvalsø Savværk og Copenhagen Hardwood. Jeg benytter helst kun FSC- eller PEFC-certificeret træ. Lige nu er min produktion så lille, at jeg ikke kan afholde de årlige omkostninger til at være med i en certificeringsordning. Det håber jeg dog at komme til på et tidspunkt.
Hjuler.Design gør Danmark grønnere - Den Danske Naturfond


Miljøvenlig pakning

Jeg gør hvad jeg kan for at pakke miljøvenligt. Derfor Derfor er jeg tilmeldt Miljøvenlig Pakning. Jeg benytter genbrugspap så meget jeg kan, og jeg bruger aldrig plastik som fyld eller tape.

Hjuler.Design støtter MILJØVENLIG PAKNING


Handelsbetingelser

Du bestiller og betaler – og jeg sørger for, at du får det du ønsker. Hvis du ikke er tilfreds – så ring eller skriv til mig.

Levering til Danmark er gratis. Jeg benytter typisk PostNord og GLS. Evt. returnering betaler kunden.

Leveringstiden varierer. Som regel kan jeg levere inden for en uge eller to. Men skriv eller ring, hvis det haster, eller du vil være helt sikker på leveringstiden.

Hjuler.Design er bare mig, og jeg håndholder hver eneste bestilling fra dig.

Formelt set er der selvfølgelig lidt flere detaljer i mine handelsbetingelser.


Hjuler.Design
Rylevænget 27
2880 Bagsværd, Danmark
mail: info@hjuler.design
telefon: 23951989
cvr: 38294229