andet

magasinholder    lampe    snurretop


Bladholder i ubehandlet egetræ
Magasinholder i olieret egetræ
Magasinholder bladholder design træ 1
Magasinholder bladholder design træ
previous arrow
next arrow
previous arrownext arrow
Slider

magasinholder

Helt enkel bladholder/magasinholder. Hver bjælke hænges op på væggen med to skruer. Bladholderen kan kun holde blade, der er lige høje, kortere blade skal stå bagved andre blade. Hvor høje bestemmer du selv, men du skal være ret nøjagtig, når du sætter bjælkerne op.

Kontakt mig for leveringstid.

Bredde/dybde: 63/4cm
 

 

• • •


Slider

bordlampe

En spændende og hyggelig lampe med et simpelt design og en god historie. Selve lampen er drejet ud af dansk egetræ fra Hvalsø Savværk. Lampeglasset er ‘upcyclet’. Det kommer fra gamle petroleumslamper, som jeg støver op fra glemte gemmer, og de genanvendes i en ny kreativ sammenhæng. Jeg har endnu ikke fundet to helt ens glas, hverken i udseende eller størrelse. Glassenes motiver varierer fra logoer over hedengangne virksomheder til flagermus og fabeldyr. Glassene, der ofte er op mod 100 år gamle, har små urenheder og luftbobler fra den måde de blev produceret på, og de fleste har ubetydelige skår fra årelang slitage. Det vidner altsammen om lampens historie. Brugen af udvalgt egetræ og gammelt lampeglas gør hver eneste lampe unik. Skriv til mig, hvis du ønsker at se et billede af de lamper, jeg har liggende.

Jeg kom på idéen, da jeg fandt et lampeglas med en drage, fra en gammel lampe, som min farfar havde. Den kommer ikke til salg.

Fås i olieret eller røget egetræ. Lampernes stofledning, stik og kontakt er sort. Leveres med en 25W E14 design glødepære.

Kontakt mig for leveringstid.

Højde: ca. 25cm
Pris, olieret eller røget egetræ: 1.900Kr

 

 

• • •


Slider

snurretop i egetræ.

Snurretoppene er lavet i hånden på en drejebænk, og snurrer længe. Øver man sig nok, kan de både tages op i hånden mens de snurrer og man kan lave tricks. Kendes fra Tyskland, Japan, Spanien og måske allermest fra Latinamerika, hvor der afholdes konkurrencer.

Legetøj bør laves af træ eller andre uskadelige og nedbrydelige materialer. Mine snurretoppe er lavet i træ og snoren er af bomuld.

Kontakt mig for leveringstid.

Højde ca. 7cm
Pris olieret/røget egetræ: 295/350Kr